Kilde: SN.dk
Siden rygeloven blev indført for to år siden har Lejernes
Landsorganisation, (LLO), Kræftens Bekæmpelse og Statens
Byggeforskningsinstitut modtaget et stigende antal klager fra danskere, der
ikke vil finde sig i, at naboens tobaksrøg trænger ind i deres lejligheder. Det
skriver Politiken.
Klagerne udtrykker bekymring og er bange for, at naborøgen er sundhedsskadelig.
Og det er berettiget, siger Inge Haunstrup Clemmensen fra kræftens Bekæmpelse.
For når man kan lugte røgen, er der tale om passiv rygning, som er
sundhedsskadelig.
Folk er ulykkelige og frustrerede, fordi de ikke kan gøre noget ved det. Det er
stressende at få sygdomsfremmende partikler ind i lejligheden, siger hun.
Selv om mange at de bekymrede beboere er kreative og tætner paneler med
fugemasse og foretager en konstant udluftning af boligen så er det svært at
slippe for naborøgen, der blandt andet trænger ind fra trappeopgangen eller med
ventilationsluft.