Symptomer på husstøvmideallergi

Hvis du har allergi over for husstøvmider, kan du få symptomer som

• høfeber (fx tilstoppet næse, rindende næse, nys og kløe i øjnene)
• astma (fx hoste, pibende vejrtrækning, trykken for brystet
• forværring af børneeksem/atopisk eksem

Har du symptomer, bør du gå til lægen og finde ud af, om det skyldes allergi over for husstøvmider eller andet.

Hvis lægen har mistanke om, at dine symptomer skyldes allergi over for husstøvmider, kan han tilbyde dig en allergitest.

Hvornår får du symptomer

De fleste med allergi over for husstøvmider har symptomer hele året.

Nogle har især symptomer i sengen om natten eller om  morgenen. Hvis du har astma, kan symptomer om natten også have andre årsager. Det kan fx være tegn på, at du har brug for justering af din astmabehandling.

Ved husstøvmideallergi kan du også opleve symptomer, når du gør rent, eller reder seng, fordi det hvirvler allergenerne rundt i luften.

Hvor lever husstøvmider

Husstøvmider lever blandt andet af afstødte hår og hudskæl fra mennesker og dyr. Dem er der masser af i sengemiljøet og i sovedyr.

Luftfugtigheden er som regel også høj i soveværelset, og sådan har husstøvmiderne det godt. Derfor er langt størstedelen af de husstøvmider, vi har derhjemme, i og omkring sengen og på gulvet i soveværelset.

Det er ikke muligt helt at fjerne husstøvmider fra soveværelset, men du kan mindske antallet af dem sådan her.

Miderne er i soveværelset

Der er normalt kun ganske få husstøvmider i fx en sofa. Men undlad for en sikkerhed skyld at ligge med din dyne eller hovedpude i sofaen.

Det samme gælder for resten af boligen. Problemer med husstøvmider er i de allerfleste tilfælde koncentreret i soveværelset.

Som regel er der heller ikke husstøvmider af betydning i skoler og på institutioner, men vær opmærksom på sovesteder.

Læs mere:
Symptomer på allergi
Forebyg symptomer på husstøvmideallergi  

Jo, der er mider i madrassen

Talrige studier viser, at der er husstøvmider i mange madrasser. Læs mere om brug af madrasbetræk.

8 hurtige spørgsmål til Peter Plaschke, formand for Dansk Selskab for Allergologi

14. juli 2010

Er der husstøvmider i madrasserne?

Ja, det er der ofte. Talrige studier har påvist høj koncentration af mideallergener (de allergifremkaldende små partikler) i støv fra madrasser. Når der er masser af midepartikler må der også være mider.

Hvad er det fra husstøvmiderne, der giver allergiske symptomer?

Det er altovervejende proteiner fra midernes afføring, der udløser de allergiske symptomer - ikke de levende mider.

Passer det, at antallet af mider i madrassen er lille i forhold til i resten af boligen?

Nej, mange undersøgelser har vist høj koncentration af husstøvmideallergener i støv fra madrasser.

Et dansk studie har vist, at koncentrationen af mideallergener var højest i madrassen, næsthøjest på gulvet i soveværelset og lavest i dagligstuen. Støv fra gulv og støv fra madras indeholder dog forskellige mængder af andre partikler, og dette kan gøre sammenligningen usikker.

At der var højere koncentration af mideallergen i støvet fra soveværelsegulvet end i støvet fra stuen understreger at sengemiljøet er vigtigt. Husstøvmider findes dog også andre steder i boligen.

Kan husstøvmideallergikere have glæde af et betræk til madrassen?

Det kan jeg ikke svare et klart ja eller nej til.

I en stor Cochrane-analyse, hvor man systematisk har gennemgået studier af husstøvmidesanering ved mideallergi og astma, fandt man ingen effekt af madrasbetræk, men undersøgelserne har en del svagheder.

I en anden Cochrane-analyse, hvor man analyserede evt. effekt på allergisk helårssnue og husstøvmideallergi, kunne man heller ikke påvise effekt af madrasbetræk.

Nogle studier har derimod vist effekt, især en dansk undersøgelse, hvor man fandt at børn med madrasbetræk kunne opnå væsentlig nedsættelse af behovet for astmamedicin.

Sammenfattende er min vurdering at der ikke er bevis for at patienter med astma eller helårssnue og mideallergi i almindelighed har glæde af madrasbetræk.

Men det udelukker ikke, at der kan være patientgrupper, hvor madrasbetræk kan være til nytte, måske specielt blandt børn og unge.

Peger sygehistorie og allergitests på, at mideallergi har afgørende betydning for sygdomsbilledet, og er der højt niveau af mideallergener i madrassen, er det logisk at forsøge at mindske kontakten med husstøvmider.

Før man foreslår et madrasbetræk, er det så ikke relevant at undersøge, om der er mider i madrassen?

Jo, det synes jeg.

Hvis der skal være væsentlig nytte af madrabetræk, skal det jo netop være hos en patient, hvor det er sandsynligt, at mideallergien spiller en afgørende rolle, og hvor vi ved, der er høj mideforekomst i madrassen.

Nogle undersøgelser viser, at der ikke er nogen effekt af madrasbetræk. Mener du, der er grundlag for at ændre vores rådgivning til husstøvmideallergikere?

Nej, I skriver jo på jeres hjemmeside, at der er uenighed. Når man arbejder med rådgivning inden for vores område er der masser af gråzoner. Vi ved ofte ikke med 100 % sikkerhed om metoderne virker eller ej.

Vi giver en lang række råd med henblik på at reducere forekomsten af mider: Udluftning af boligen flere gange dagligt, hyppigt skift og vask af sengetøj mm. Der er ikke bevis for effekten på selve sygdommen af alle disse tiltag, men er effekten sandsynlig ud fra faglig viden, og er det ikke til skade eller særligt omkostningskrævende, er det i orden at prøve disse tiltag.

Madrasbetræk er på samme måde en ufarlig behandlingsform. Det er naturligt, at nogle patienter vil gøre så meget som muligt for at mindske udsættelsen for støvmider.

Ved svær husstøvmideallergi, især hos børn og unge, hvor man frygter at sygdommen kan blive værre, vil man jo gøre alt, hvad man kan for at lindre og hindre forværring.

Lægen kan efter nøje udredning vurdere mideallergiens og sengemiljøets betydning og ud fra dette rådgive, om det er sandsynligt at et madrasbetræk vil hjælpe eller ej.

Hvordan kan vi bedst sikre os, at patienterne ikke kommer i klemme i denne her sag?

Det vigtigste er, at der ikke hele tiden kommer helt modsatrettede kategoriske budskaber. Det gavner ikke patienterne, men efterlader tværtimod både patienter og læger forvirrede.

Vedrørende forskellige former for sanering har vi ofte ikke sikre beviser for effekt, så vi må rådgive ud fra et skøn over, hvad der vil være bedst for den enkelte patient.

For at komme videre kunne vi ønske større studier både af madrasbetræk og af andre former for sanering på patienter med svær mideallergi. Studier gennemført på vores egne breddegrader er at foretrække, da forekomsten af mider er afhængig af klimaet.

Overlæge, dr.med. Peter Plaschke er formand for Dansk Selskab for Allergologi og ansat på Allergiambulatoriet, KAA-816, Gentofte Hospital.

Deltag i debatten på vores hjemmeside