Sæsonen for græspollen er ikke bare én 7-9 uger lang lidelseshistorie for allergikere. Mængden af pollen i luften varierer nemlig ikke blot efter vejret – ifølge en ny dansk undersøgelse kan pollensæsonen inddeles i tre perioder med hver sit døgnmønster. Dermed kan forskerne give nye råd til folk som er allergiske over for græspollen.

Af Jens Christian Pedersen  , Kilde: Århus universitet, forsknings nyheder 27/5-2014

Atju! Hjælp, græsset blomstrer, bliv indendørs – mens dine venner nyder det dejlige sommervejr! Traditionelt har græsallergikerne fået at vide at de bør undgå høje pollenkoncentrationer i dagtimerne og begrænse deres udendørs aktiviteter i denne periode.

En ny undersøgelse ledet af forskere fra Aarhus Universitet viser, at det er mere kompliceret end som så at undgå græspollen. På basis af tre års intensive målinger på tre steder i Aarhus inddeler de græspollen-sæsonen i tre perioder, som vist på grafen herunder. En to-toppet profil i starten af græssernes blomstring, en enkelt aften-top midt i blomstringsperioden og en enkelt middags-top i slutningen af pollensæsonen.

Hvordan skal allergikerne reagere på disse komplicerede mønstre. Matematikeren Robert Peel, Aarhus Universitet, forklarer:

“Folk som er allergiske over for græspollen bør begrænse deres udendørs aktiviteter i tidsrummet 16-20 i starten og midten af sæsonen. I slutningen af sæsonen, bør allergikerne undgå at være udendørs midt på dagen.”

Koncentrationen af græspollen er bestemt af mange faktorer, hvor de vigtigste er vejret og mængden af pollen der udsendes, som igen afhænger af hvilken art af græs der er tale om. Alene i Danmark kendes der 230 græsarter (atju!) hvoraf omkring de 20 er almindelige i et bymiljø, som i Aarhus. Udsendelsen af pollen fra den enkelte art er drevet af forskellige vejrforhold, fx gårsdagens eller dagens temperatur, nogle stopper udsendelsen af pollen når det regner, medens andre trigges af regn. Hver enkelt art blomstrer intensivt i en-to uger, og den samlede sæson varer omkring to måneder her i landet. Så det er ikke så underligt, at koncentrationsprofilerne varierer hen gennem sæsonen. Tingene forenkles dog af, at folk generelt reagerer nogenlunde ens på de forskellige græsarters pollen, rent bortset fra at eksperterne ikke kan skelne de enkelte arters pollen fra hinanden, når de tæller pollen i mikroskopet.

Robert Peel og hans kolleger konkluderer, at de tre forskellige døgnmønstre som de fandt, bedst forklares ved at se på rækkefølgen af forskellige græsser med forskellige døgnrytmer, som dominerer pollentallene i de forskellige perioder af pollensæsonen – også selv om informationerne er mangelfulde, både når det gælder, hvilke arter der helt præcis er til stede i det undersøgte område i Aarhus, og når det gælder de enkelte arters blomstringsmønstre.

Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med forskere fra universiteterne i Worcester, Wien og Roskilde samt Astma-Allergi Denmark.

Eksempler på almindelige græsser i Danmark med forskellige døgnmønstre. Forskerne konkluderer, at man bedst kan forklare de tre forskellige døgnmønstre ved at se på successionen af forskellige græsser gennem pollensæsonen. Fotos: Pia Ørby og Jens C. Pedersen (draphavre), Aarhus Universitet

Denne artikel er bragt i RØMER, Nyhedsbrevet om natur- og teknisk videnskab fra Aarhus Universitet.

Tilmeld dig her og modtag nyheder en gang om måneden.