Udskriv

STIL LUFT RENSEREN I SOVEVÆRELSET

Stil luft renseren i soveværelset.

Stil luft renseren i soveværelset.

Cisbo: Stil luftrenseren i soveværeslet

 

Hvis man har en luftrenser med HEPA-filter, bør man stille den i soveværelset frem for andre steder i boligen. 

En ny undersøgelse fra Center for Indeklima og Sundhed i Boliger (CISBO) bekræfter tidligere undersøgelser, der har vist en sundhedsmæssig effekt af at filtrere luften i boliger. Men den nye undersøgelse viser også, at der kun er en tydelig effekt af at forbedre luftkvaliteten i soveværelset. 

Partikler i luften øger risikoen for hjertekarsygdomme. Partiklerne kommer ned i lungerne, hvor de optages i blodet. Man mener, at partiklerne giver betændelse i blodkarrene og åreforkalkning. Tusindvis af mennesker dør hvert år i Danmark som følge af partikelforurening. 

Typisk opholder vi os mindst halvdelen af døgnet i vores bolig - ældre mennesker over tre fjerdedele af døgnet. Da ældre mennesker samtidig har øget risiko for hjertekarsygdomme som følge af partikelforurening, har CISBO's forskere undersøgt, om ældre mennesker kan have gavn af at få filtreret luften i deres boliger. 

Forbedret karfunktion 
Resultatet af undersøgelsen er, at de ældres sundhed bliver tydeligt forbedret, når man filtrerer luften og nedsætter partikelforureningen i deres soveværelser. Derimod har det ingen tydelig effekt på de ældres sundhed, at partikelforureningen nedsættes andre steder i boligen. 

"Vores undersøgelse viser, at en halvering af partikelforureningen i soveværelset giver beboerne en forbedret karfunktion, hvilket er knyttet til åreforkalkningssygdom", siger ph.d.-stipendiat Gabriela Karottki fra Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, som indgår i CISBO. Forskerne havde ikke på forhånd ventet at finde en sundhedsmæssig forskel mellem nedsat partikelforurening i hhv. soveværelset og andre steder i boligen. 

"Men det giver god mening, at der er denne forskel, simpelthen fordi soveværelset er det sted, hvor mange opholder sig flest timer i løbet af døgnet", siger professor Steffen Loft, som er vejleder for Gabriela Karottki. 

"På baggrund af undersøgelsen må vi anbefale, at hvis man har en luftrenser med HEPA-filter, eller hvis man påtænker at anskaffe en, så bør man stille den i soveværelset for at få maksimal effekt", siger Steffen Loft. 

Han supplerer, at der kan være en tilsvarende virkning af at sætte HEPA-filter i boligers ventilationsanlæg. 

Forskerne understreger, at der er stor forskel på luftrensere, og at der i denne undersøgelse alene er anvendt luftrensere, som filtrerer luften gennem et HEPA-filter. Endvidere ved forskerne endnu ikke, om man bør anbefale luftrensere generelt. Fra andre undersøgelser ved man, at nogle luftrensere med elektrostatisk filter forværrer situationen og skaber flere partikler, end de fjerner. 

Boks: Undersøgelse af luftfiltrering 
Gabriela Karottki og hendes kolleger fra CISBO har undersøgt 48 personer i alderen 51 til 81 år, alle ikkerygere. De 48 personer fordelte sig i 27 boliger i nærheden af byens hovedfærdselsårer. I hver bolig blev der placeret to højeffektive luftrensere med recirkulation af luften i hhv. stue og soveværelse. 

Gennem en periode på to uger kørte luftrenserne med et HEPA-filter, og i en anden periode, også på to uger, kørte luftrenserne uden filter. 

Undervejs målte forskerne partikelforureningen og beboernes sundhed: Blodtryk, blodårernes elasticitet, lungefunktion samt symptomer på betændelse og en række andre forhold. 

Ved at sammenholde beboernes sundhed med partikelforureningen i soveværelset og resten af boligen kunne forskerne konkludere, at der var en tydelig sammenhæng mellem beboernes sundhed og partikelforureningen i soveværelset. 

 

Luftrenser_i_stuen_ventilationsfilter_dk.png
 

 Foto: Carina Refsing Nissen. 

 

Illustrationer: Luftrensere 

Som led i undersøgelsen målte ph.d.-stipendiat Gabriela Karottki beboernes sundhed, bl.a. blodårernes elasticitet. Af tekniske grunde var det nødvendigt for CISBO?s forskere at bruge nogle luftrensere, som var specielt konstrueret til formålet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. En almindelig luftrenser med HEPA-filter har dog en lignende virkning. Til højre videnskabelig assistent Michal Spilak fra SBi, som havde ansvaret for luftrenserne. 

Forbedring af luftkvaliteten i soveværelserne viste sig at have tydelig virkning på beboernes sundhed, mens der ikke var en tilsvarende virkning af at forbedre luftkvaliteten i boligernes øvrige rum. Her en luftrenser opstillet i et soveværelse i en af de undersøgte boliger.

 

unnamed.jpg

 

 

VENTILATIONSFILTER´s LUFTRENSER,  Boneco

 

Luftrenseren klarer behovet for ren luft i hjemmet, indeholder både HEPA filter som beskrevet ovenfor samt et effektivt kulfilter som tager gasser og dampe.

Klik på biledet og kom til beskrivelse af produktet 

 

boneco-luftrenare.jpg

Boneco luftrenser med fjernbetjening (HEPA filter og Kulfilter i kompakt model.)

 

Pris lige under kr 2000 incl moms og levering.