Udskriv

Frisk luft giver sunde boliger

Frisk luft giver sunde boliger

Frisk luft giver sunde boliger

Stadig flere mennesker rammes af allergi. Højere krav til boligernes tæthed forstærker udviklingen. Danske virksomheder med speciale i at løse indeklimaproblemer kan hjælpe boligejerne med at sikre sund luft i tætte boliger. 

 

 Allergi er blevet en folkesygdom. Stadig flere af os udvikler allergi over for stadig flere af de stoffer, vi indånder, spiser, drikker eller rører ved. En af de store størrelser i den udvikling er astma-allergi. Forskere over hele verden leder efter svar på spørgsmålet, hvordan vi kan mindske de påvirkninger, der gør os til allergikere. 

 

 

Problemet er bare, at allergien på sin fremmarch går hånd i hånd med selve fremskridtet i form af alle de kemiske og syntetiske stoffer, der nyudvikles og bygges ind i vores hverdag. Antallet af allergikere stiger kraftigt med antallet af nye stoffer. 

 

 

Af og til gives der dog enkle svar på komplicerede spørgsmål. En stor undersøgelse af svenske værnepligtige vister, at mennesker i det nordlige Sverige lider mere af astma-allergi end mennesker i den sydlige del af landet. Dette på trods af, at luften er renere i det tyndt befolkede og ikke så industrialiserede Nordsverige. Og på trods af, at befolkningen i Nordsverige opholder sig meget mere udendørs. Men. Fordi det er betydeligt koldere i Nordsverige, isoleres og tætnes husene bedre. 

 

 

Det fører til højere luftfugtighed i boligerne – og det er netop årsagen til flere tilfælde af astma-allergi. Risikoen for at blive syg af astma-allergi er næsten dobbelt så stor i en meget tæt bolig set i forhold til en bolig med en ”normal” udskiftning af luften på ca. to timer. Til sammenligning viser undersøgelser, at risikoen for øget sygdom for børn født af en mor, der røg under graviditeten, er ca. halvanden gang så stor i forhold til en mor, der ikke ryger. 

 

 Huset er nybygget. Og supertæt i henhold til de nye krav i bygningsreglementet. Det giver forøget risiko for et dårligt indeklima og dermed for astma-allergi. Løsningen kan være at installere et anlæg, der sikrer god luftudskiftning og samtidig renser luften for støv, pollen og kemiske stoffer, som afgives af for eksempel møbeltekstiler og itudstyr. 

 

 Fra 1. april 2006 gælder nye skærpede regler for, hvor tætte og velisolerede nye huse skal være. Det ny bygningsreglement skal være med til at begrænse mængden af energi, der bruges til opvarmning af boliger og erhvervsbyggeri. Reglerne påbyder, at luftudskiftningen i nye huse også fremover skal være 0,5 gang per time. Til gengæld skærpes kravene til luftskiftet gennem utætheder i huset. Sagt med andre ord, bliver husene tættere, men luften i dem skal stadig fornyes i et omfang, der sikrer, at mennesker ikke bliver syge af at opholde sig i dem. Det er et vigtigt krav. Mange af os opholder os indendørs 90 procent af tiden.  

 

 

Foreningen Dansk Ventilation er brancheorganisation for de danske virksomheder, der udvikler og producerer teknik og teknologi til forbedring af indeklimaet i erhvervsbyggeri og privatboliger. Foreningen peger på, at bygningsreglementets krav til boligers tæthed vil blive strammet yderligere i de kommende år, og at det vil blive vanskeligt eller endog umuligt at sikre den nødvendige luftudskiftning i nybyggede og renoverede boliger, hvis man ikke installerer energibesparende anlæg, der sørger for tilstrækkelig tilførsel af frisk luft. 

 

 

- Den gode gamle tommelfingerregel for en ældre bolig med mange utætheder er, at man skal lufte ud gennem åbne døre og vinduer fem-ti minutter ad gangen tre gange dagligt. Forudsætningen for, at det sikrer et rimeligt indeklima er dog, at huset har revner og sprækker ud til det fri, så der også ad den vej sker en udskiftning af luften. Men sådan bygger man ikke nye huse i dag. Og om seks-syv år vil bygningsreglementet stille krav om huse, der er nærmest hermetisk tætte, påpeger foreningen videre.  

 

 

Brancheorganisationen Dansk Ventilation forventer derfor, at der vil komme kraftigt fokus på anlæg, som på energivenlig vis sikrer en god udskiftning af luften i alle husets rum, og som samtidig renser luften for fugt, støv, pollen og lugt, dampe fra syntetiske og kemiske materialer i for eksempel møbler, gulvtæpper og ITudstyr samt kemiske stoffer i for eksempel rengøringsmidler. 

 

 

Allerede nu noterer medlemsvirksomhederne i Dansk Ventilation, at stadig flere boligejere er bevidste om den betydning, et godt indeklima har for velværet og sundheden. Men der sælges endnu forholdsvis få anlæg til at sørge for et godt indeklima i privatboliger, og branchen bærer nok selv en stor del af skylden, fordi den primært har fokuseret på at udvikle og levere anlæg til erhvervsbyggeri. Erfaringerne fra erhvervsløsningerne vil i høj grad komme boligejerne til gode, hvad enten det gælder nybyggeri eller anlæg til eksisterende boliger. Det er klart, at en industri, der er i stand til at levere højteknologiske systemer til for eksempel den kemiske industri, den biologiske forskning og sygehusene, også har noget at bidrage med, når det gælder enfamiliehuse og lejligheder, lyder det fra Dansk Ventilation 

 

 

Et komplet anlæg til at sørge for et godt indeklima i et typisk enfamiliehus på 130-140 kvadratmeter koster et halvt hundrede tusind kroner kroner. Det er under fem procent af den samlede investering i et typisk enfamiliehus. Prisen for et anlæg til et eksisterende hus er en anelse højere. 

 

 

 Sundt indeklima kræver god luftkvalitet 

 

OECD har for nylig kritiseret den danske miljøpolitik, herunder partikelforureningen fra industrien og bilerne. Kritikken, bør anspore politikerne til at sætte høje, miljøpolitiske mål. Kampen for en god luftkvalitet bør gøres til en folkesag, mener brancheforeningen Dansk Ventilation.  

 

 

En million danskere lider under uacceptabelt høj luftforurening. Det fremgår af OECDs rapport om miljøet herhjemme, som blev offentliggjort for nylig. Både industrien og bilerne bidrager til, at luften forurenes med sundhedsskadelige partikler, fastslår rapporten.