Udskriv

Bor du i en ostekklokke ?

Bor du i en ostekklokke ?

 

En tæt bolig hjælper os med at spare på energien, men vi skal sørge for en effektiv udskiftning af luften, ellers risikerer vi at udvikle astma og allergi. Du kan nemt selv tjekke, om din bolig er for tæt. 
 
Der er absolut ingen modsætning mellem et godt indeklima og et lavt energiforbrug i boligen, siger professor Jan Sundell på DTU i Lundtofte, der er en af verdens førende forskere i indeklima. 
Det er for længst dokumenteret, at helbred og indeklima hænger sammen. Derfor er et forbedret indeklima i disse år et væsentligt indsatsområde for både forskere og politikere. 
- Vi har meget større risiko for at få allergi og astma, hvis vi ikke får nok frisk luft i vore boliger, siger professor Jan Sundell fra Center for Indeklima på Danmarks Tekniske Universitet i Lundtofte. 
Han er en af verdens førende indeklimaforskere og modtager af mange udmærkelser og priser, blandt andet Rockwoolprisen. Også politisk er der fokus på sammenhængen mellem indeklima og sundhed. Sundheds- og indenrigsministerminister Lars Løkke Rasmussen (V): 
- Udviklingen i overfølsomhedssygdomme er et kæmpestort problem. Vi ved i dag ikke nok om, hvad der forårsager astma og allergi, og der er for lidt fokus på at afdække årsagerne. Regeringen prioriterer astma- og allergiområdet højt, og øget viden er afgørende for at knække allergikurven. 
Hvorfor er frisk luft i vore boliger så vigtig? Det er den, siger professor Jan Sundell, fordi tilstrækkelig frisk luft er den vigtigste enkeltfaktor for miljø og helbred i boligen. Vore boliger er blevet meget tættere de seneste 20-30 år, og risikoen for luftvejssygdomme er cirka dobbelt så stor i meget tætte boliger set i forhold til en bolig, hvor luften udskiftes i løbet af et par timer. Så kan man jo sætte det i relation til den risiko, en gravid mor, der ryger, udsætter sit barn for. Den er ’kun’ cirka halvanden gang større, end hvis moren ikke ryger. 
I vore boliger er tilførslen af frisk luft generelt meget lavere, end den er på vores arbejdspladser, hvor udskiftningen af luften langt de fleste steder hjælpes på vej af ventilationsanlæg. Resultatet er, at luften i boligerne er fuld af partikler, kemiske stoffer og fugtighed. Kort sagt en luftblanding, der giver rigtig gode betingelser for astma, allergi og andre sygdomme. 
Kan man selv tjekke, om man får tilstrækkelig frisk luft? 
- Ja, siger Jan Sundell, det er egentlig meget enkelt at få et fingerpeg om luftskiftet i boligen. Prøv at se på vinduet i dit sovekammer om morgenen, når du vågner; specielt, når temperaturen ligger omkring frysepunktet. Hvis der er en fugtig bræmme på mere end cirka fem cm ved underkanten af vinduet, får din bolig for lidt frisk luft. Og så har du garanteret en masse støvmider som sovekammerater i din seng, som producerer affald, der kan give dig allergi. 
Bruger vi mere energi, når vi trækker mere friskluft ind i boligen? 
- Ikke nødvendigvis. Hvis du i din tætte bolig bruger et moderne frisklufts-anlæg med varmegenvinding, kan det lade sig gøre at holde energiforbruget så lavt, at det også kan opfylde nye krav i bygningsreglementet om bygningers energiforbrug. Der er absolut ingen modsætning mellem et godt indeklima og et lavt energiforbrug, slutter professor Jan 
Sundell. 
Flere informationer om et bedre indeklima fås af Erik Kelvin, Danvak A/S, telefon 36 36 90 60. Du kan læse mere om brancheforeningenog om bedre indeklima på www.danskventilation.dk 
Professor Jan Sundell på Danmarks Tekniske Universitet i Lundtofte kan kontaktes på45 25 48 48 og jas@mek.dtu.dk 
.. 
Udsendt 18.9.2006 

En tæt bolig hjælper os med at spare på energien, men vi skal sørge for en effektiv udskiftning af luften, ellers risikerer vi at udvikle astma og allergi. Du kan nemt selv tjekke, om din bolig er for tæt. 

 

 

Der er absolut ingen modsætning mellem et godt indeklima og et lavt energiforbrug i boligen, siger professor Jan Sundell på DTU i Lundtofte, der er en af verdens førende forskere i indeklima. 

 

Det er for længst dokumenteret, at helbred og indeklima hænger sammen. Derfor er et forbedret indeklima i disse år et væsentligt indsatsområde for både forskere og politikere. 

 

- Vi har meget større risiko for at få allergi og astma, hvis vi ikke får nok frisk luft i vore boliger, siger professor Jan Sundell fra Center for Indeklima på Danmarks Tekniske Universitet i Lundtofte. 

 

Han er en af verdens førende indeklimaforskere og modtager af mange udmærkelser og priser, blandt andet Rockwoolprisen. Også politisk er der fokus på sammenhængen mellem indeklima og sundhed. Sundheds- og indenrigsministerminister Lars Løkke Rasmussen (V): 

 

- Udviklingen i overfølsomhedssygdomme er et kæmpestort problem. Vi ved i dag ikke nok om, hvad der forårsager astma og allergi, og der er for lidt fokus på at afdække årsagerne. Regeringen prioriterer astma- og allergiområdet højt, og øget viden er afgørende for at knække allergikurven. 

 

Hvorfor er frisk luft i vore boliger så vigtig? Det er den, siger professor Jan Sundell, fordi tilstrækkelig frisk luft er den vigtigste enkeltfaktor for miljø og helbred i boligen. Vore boliger er blevet meget tættere de seneste 20-30 år, og risikoen for luftvejssygdomme er cirka dobbelt så stor i meget tætte boliger set i forhold til en bolig, hvor luften udskiftes i løbet af et par timer. Så kan man jo sætte det i relation til den risiko, en gravid mor, der ryger, udsætter sit barn for. Den er ’kun’ cirka halvanden gang større, end hvis moren ikke ryger. 

 

I vore boliger er tilførslen af frisk luft generelt meget lavere, end den er på vores arbejdspladser, hvor udskiftningen af luften langt de fleste steder hjælpes på vej af ventilationsanlæg. Resultatet er, at luften i boligerne er fuld af partikler, kemiske stoffer og fugtighed. Kort sagt en luftblanding, der giver rigtig gode betingelser for astma, allergi og andre sygdomme. 

 

Kan man selv tjekke, om man får tilstrækkelig frisk luft? 

 

- Ja, siger Jan Sundell, det er egentlig meget enkelt at få et fingerpeg om luftskiftet i boligen. Prøv at se på vinduet i dit sovekammer om morgenen, når du vågner; specielt, når temperaturen ligger omkring frysepunktet. Hvis der er en fugtig bræmme på mere end cirka fem cm ved underkanten af vinduet, får din bolig for lidt frisk luft. Og så har du garanteret en masse støvmider som sovekammerater i din seng, som producerer affald, der kan give dig allergi. 

 

Bruger vi mere energi, når vi trækker mere friskluft ind i boligen? 

 

- Ikke nødvendigvis. Hvis du i din tætte bolig bruger et moderne frisklufts-anlæg med varmegenvinding, kan det lade sig gøre at holde energiforbruget så lavt, at det også kan opfylde nye krav i bygningsreglementet om bygningers energiforbrug. Der er absolut ingen modsætning mellem et godt indeklima og et lavt energiforbrug, slutter professor Jan 

 

Sundell. 

 

Flere informationer om et bedre indeklima fås af Erik Kelvin, Danvak A/S, telefon 36 36 90 60. Du kan læse mere om brancheforeningenog om bedre indeklima på www.danskventilation.dk 

 

Professor Jan Sundell på Danmarks Tekniske Universitet i Lundtofte kan kontaktes på45 25 48 48 og jas@mek.dtu.dk 

 

.. 

 

Udsendt 18.9.2006